Unge i kulturen – og subkulturerne

Status: Første udkast 22. oktober 2005

At være ung betyder at man lever i yderkanten af alle følelser. Kærlighed, had, glæde eller sorg skal helst flamme i passion, destruktivitet, eufori eller depression. Man føler trang til at spænde sin krop, sin energi og sine sanser til det yderste i kampen for at få sit eget liv, sin egen værdi, egne tanker og handlinger.

Ethvert ungt menneske bærer i sig en længsel efter at blive voksen, at forlade barndommen og afhængigheden af forældre og lærere og deres autoritet og mangt. Men længslen efter at blive voksen, at blive tvunget ud af barndommens relative uskyld og tillid, ind i voksenverdenens ansvar, intriger og kompromisser, er også blandet med sorg og vrede.
Det unge menneske ser tydeligt, hvordan voksne spiller strategiske spil, næsten bedrager sig selv, for at opnå fordel og magt. Kompromiset kan være utilgiveligt for den unge, som ser hvad der er rigtigt og forkert, ifølge de normer voksne selv har lært dem.

For at overleve denne konflikt med sine sanser i behold, er sproget livsnødvendigt – til at skabe med og til at slås med. Sproget er også en stor del af ungdommens suverænitet – i krop og ord. Unge udvikler ofte undertoner, dobbeltbetydninger, ironier og sarkasmer med en så stor virtuositet, at voksne kan have svært ved at føle deres associationer og replikskifter.

At have adgang, både som tilskuer og udøver, til kunst er af stor vigtighed netop for udviklingen af den sproglige kapacitet, der er nødvendig for at kunne begå sig som voksent menneske i vort samfund. Derfor skal unge have adgang til kunst, både under deres uddannelse og i fritidsaktiviteter. Kulturproduktioner for og med unge, giver mulighed for at sociale erfaringer formidles i et kunstnerisk regi og hvor en gruppe menneskers oplevelses- og erfaringsbaggrund bliver gjort særlig brugbar og anvendelig netop i kraft af forestillingen om, hvordan livet leves og hvad det kan bruges til.

Statslige- og kommunale institutioner kan kun tilbyde rammer inden for kendte områder og baseret på tidligere unges erfaringer. Men nye ungdomsårgange udvikler nye kulturer og former i kunsten, som har brug for andre rammer og metoder, som de selv udvikler og værdisætter. Unge har derfor brug for tilholdssteder, hvor sådanne produktioner kan foregå, både i meget etablerede kommunale rammer, men også i et mere frit og ukontrollabelt forum, hvor de unge selv kan etablere egne projekter, udvikle egne kulturer og kunstformer, som et udtryk for egen livsforståelse og erfaring.