Socialistisk Folkepartis kulturpolitiske pejlemærker

Revideret udkast 13/3 2014

SF’s kulturpolitik er forankret i folkets kultur og i socialismens visioner. Hvem ”folket” og hvad ”socialisme” er, forandrer sig historisk gennem tiden. Udfordringen ligger i at leve op til disse forandringer.

Samtidigt har der med opbygningen af det moderne demokrati vist sig nogle principper, som SF ønsker skal præge fremtidens kulturpolitik.

Det moderne demokratis treklang frihed, lighed, broderskab har central betydning for kulturen: Frit kulturelt udtryk for den enkelte – tilgængelighed for alle – solidaritet som en kulturel vision om fællesskab og sammenhæng.

En anden treklang er, at kunst og kultur er at ville, at kunne og at skulle. Vilje er engagement, og uden vilje er der kun tom gentagelse. Uden kunnen, udvikler der sig ingen kvalitet. Kunst og kultur udtrykker desuden en samfundsmæssig nødvendighed. Uden at man skal noget, der har bredere betydning, dyrker mennesket kun sine private interesser.

SF’s kulturpolitik bygger på disse princippers sammenhæng – og til tider modsigelser. Socialistisk kulturpolitik sigter især mod dannelse, tilgængelighed, mangfoldighed, medborgerskab og kvalitet.

Dannelse. Kultur aldrig er givet. Kultur bliver til igen og igen. Det vi har eller vil have til fælles, er ikke på forhånd fastlagt, men vokser frem, ofte på en uforudsigelig måde. Vi er ikke folk som sådan, vi bliver til folk. Kunst og kultur bidrager væsentligt til alles – børns, unges, voksnes og ældres – dannelsesproces og til folkeoplysningen.

Tilgængelighed betyder, at kunst og kultur er for alle. Kultur er en væsentlig del af livskvaliteten – et alternativt rigdomsbegreb. Kulturens institutioner og aktiviteter er til for samfundets borgere. Uanset postnummer og pengepung skal kulturelle begivenheder og steder give  muligheder for deltagelse. Dette krav om tilgængelighed står i den folkelige solidaritets og i fællesskabets tradition.

Mangfoldighed betyder, at kultur ikke kun er én. Kultur er ikke mindst mødet med det anderledes. Kultur er præget af forskellige identiteter – en forskellighed, som også kan lægge op til konflikter. Gensidig anerkendelse ser SF som vejen til et positivt liv med hinanden. Udviklingsmulighederne ligger ikke mindst i fællesskabet mellem generationerne, mellem kønnene og mellem de forskellige sociale klasser og livsformer samt i den danske kulturs etniske mangfoldighed.

Derfor er det vigtigt, at kulturpolitikken ikke stræber efter statslig kontrol over kulturen. Kunst og kultur skal ikke ensrette. I den forbindelse har armlængdeprincippet afgørende betydning for demokratiet og samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og kulturen.

Medborgerskab. Kultur er grundlag for et levende og praktisk demokrati. Demokrati er andet og mere end repræsentative institutioner og formelle regler, men kulturel omgang med hinanden og med vores forskelligheder. Demokratisk kultur og folkeoplysning kvalificerer borgeren til at være med-borger. Folk sættes i stand til aktiv medvirken og selvbestemmelse i meningsfulde forpligtende fællesskaber.

Kvalitet. Kunsten tjener ikke kun samfundsmæssige formål, men har også sin ret som kunst for kunstens skyld. Gennem kvalitetsfuld kunst opnås ny erkendelse og viden. Kunst og kultur er mere end underholdning. Kunstnerisk aktivitet kan udfordre ved at frembringe det uventede og ubekvemme. Høj kvalitet i kunst og kultur er en vigtig samfundsmæssig værdi.
Der er ikke er nogen principiel kløft mellem folkelig bredde og høj professionalitet i kulturen. Den folkelige kultur og den professionelle kultur betragtes og behandles kulturpolitisk som ligeværdige partnere og i deres sammenhæng med hinanden.

Ethvert menneske har en kunstner i sig. Men der er alt for mange blokkeringer og forhindringer for, at menneskenes kreative potentialer kan udfolde sig. Socialistisk kulturpolitik vil sikre rammer for denne udfoldelse.

Revideret udkast Henning Eichberg 13.3. 2014