Sammenfatning af besvarelse af Kultur i Kommuner, 2013

A.      Har I udviklet en kulturpolitik i jeres kommune?

Kultur ses som udtryk for:

Dynamo for udvikling;

Livskvalitet og mental sundhed.

Skaber og bevarer lokal og mental velfærd.

Tiltrækker kreative og innovative borgere og arbejdspladser og giver lyst til at bosætte sig;

Markedsfører byen til gavn for handelslivet, tiltrækker turister, skaber liv og omsætning.

Er til glæde for erhvervslivet.

Kultur kan nedbryde grænser og barrierer og skabe integration;

Grundlag for dannelse, udvikling og indlæring;

Fremmer af livsglæde og nysgerrighed, kreativitet, nytænkning og innovative evner.

Vigtigt som fundament for velfærdssamfundet,

Udfordrer os til at tænke på os selv og vore omgivelser på nye måder.

Giver godt image.

Tiltrækker arbejdskraft.

Kulturen skal være:

Levende og en aktivitet, både i by og på land

Der skal være mangfoldige fritidstilbud og mulighed for at udfolde sig og møde andre.

Den skal være nemt tilgængelig.

Den skal være samlingspunkt for alle arrangeret af alle.

Både store kulturinstitutioner og kultur der skabes af og med befolkningen.

Høj kvalitet og skabe medejerskab.

Varieret.

Sundhed, glæde og aktivitet.

Kvalitetstilbud for alle. Hverken økonomi eller geografi skal stå i vejen.

Breddeidræt til gavn for sundhed og demokrati.

Brede, folkelige idrætsarrangementer skal komme før tandløse og dyre sportsevents.

Skal udfylde opgaven at oplyse og vise kultur fra hele verden og formidle forskellige kulturer.

Det skal sikres at:

Biblioteksstrukturen er decentral, længere åbningstider på bibliotekerne og flere ressourcer og at deres funktion som mødested og vigtig brik i folkeoplysningen bevares.

Spillesteder og teatre støttes.

Kunstnerne kommer ud i institutionerne.

Byer er kulturcentre.

Musikskolen opprioriteres.

At kommunerne ikke skal løfte opgaven alene.

Udsatte får have gratis adgang.

Der indføres en ugentlig gratisdag.

Der ydes tilskud til attraktioner, som henvender sig til alle.

Det skal ikke være pengene der afgør om man bruger tilbuddene, fx musikskolen.

Kommunerne kan give Kulturpris.

Musikskole, fritidsundervisning og tilskud til idrætten bevares.

Der er øgede midler fra Statens Kunstråd, der støtter lokale egnsteatre og rytmiske  spillesteder til styrkelse af vækstcentre, hvor lokale kunstnere, ildsjæle og entreprenører mødes.

Støtten til små storbyteatre og spillesteder skal flyttes fra at være erhvervsstøtte til igen at være kulturstøtte.

Kulturen har brug for:

Både offentlige og private midler.

Et aktivt offentligt-privat partnerskab.

Støtte til selvdrevne forenings-, beboer- og forsamlingshuse.

Støtte til idrætsliv.

Støtte til foreningsløse aktiviteter gennem frie midler.

  • Øgede frie midler.

Stop for den centralistiske bølge.

At forestillingen om, at kun store enheder byder på kvalitet ændres, som Museumsloven er et eksempel på.

Mål:

Gode vilkår for både bredde- og eliteidræt.

Vægte bredden frem for eliten, hvis der er knaphed på penge.

Også gode faciliteter for fx skatere og streetbasketspillere.

Friarealer med mulighed for fysisk udfoldelse skal tænkes ind ved alle boligbyggerier.

Gode faciliteter lokalt med halve-haller og multihuse.

Fokus på liv i bymidten, hvor der skabes rum for fysisk udfoldelse til børn, unge og ældre. Og der ansættes sportsguider.

Afsætte pulje til handicapidræt og sikre kunstskole for udviklingshæmmede.

Give borgere et minimum af IT-færdigheder og lave IT-baserede kurser for alle;

Energirenovering af alle idrætshaller

Klatrevæg.

Pentaquebane.

Handicapidræt og kunstskole for udviklingshæmmede.

Gratis idræt til udsatte

Rytmisk skole for de over ti-årige;.

Opdatere idrætsfaciliteter lokalt.

Give den brede kultur og foreningslivet førsteprioritet.

Biblioteker, hvor alle føler sig velkomne.

Rytmisk musikliv for alle aldre.

Kulturoplevelser, som borgerne kan betale.

Lokale kulturtilbud.

Ugentlige gratisdage på museerne.

Udvikling af skoletjenesten.

Arbejdende udstillinger.

Borgerhave, hvor pensionister kan udfolde sig.

Info på interessante steder.

Konkrete problemer:

Egnsteater og spillestedsloven er udtryk for, hvordan man ikke sikrer kvalitetskultur til alle. (Støtte gået fra 50 til 36 % for egnsteatre, spillestedsloven er groft underfinansieret og spillesteder må i høj grad basere deres økonomi på ølsalg).

Den tidligere regering har fralagt sig ansvaret for en stærk lokal kultur og gjort det til en lokal magtkamp med den følge, at borgerne lever i meget forskellige samfund afhængig af lokale prioriteringer.

B.      På hvilken måde kunne I tænke jer at profilere SF kulturpolitisk i jeres kommune i den kommende valgkamp?

Vi vil fremhæve nogle af de gode ting, som vi har været med til at skabe for kulturen.

Der skal ske mere for de unge, de er oversete i forhold til børn og voksne.

Planer om en vision for ”Kultur og Fritid” med beskrivelse af mål.

Mangfoldighed skal favnes.

Uddannelse inden for de kunstneriske områder. Næstved starter Kunstneriske Grundkurser (KGK) i august -13. Målgruppe: 15-25 år. Formål: uddanne til optagelse på kunstskoler (a la MGK). Opstart over fem år. Varighed af kurset: 3 år. Har også udviklet et Talent Akademi: tilbyder klassisk og rytmisk musik og folkemusik.

C.      Har I konkrete eksempler på noget I gerne vil have gennemført?

 Bortset fra at færdiggør det allerede igangsatte vil Vordingborg kommune istandsætte en gammel plastikfabrik, som den har købt og anvende den til kultur- og idrætscenter med plads til for eksempel deres ungdomshus og egnsteater og en sportshal. Plastfabrikken ligger tæt på området hvor der planlægges at anlægges fodboldbaner og kunstgræsbane.

I Kolding vil man sikre graffitifolket og de hjemløse unge bedre lokaler og lave en Koldingfestival.

I Lyngby vil man gerne opbygge elektronisk formidling af kulturarven.

Lave flere motionsstier/legepladser.

Klippekort til at prøve nye idrætsgrene fx ved skolestart;

Skabe en Kulturens og Folkeoplysningens dag, hvor lokale foreninger viser, hvad de kan tilbyde; Holde Danskernes Akademi, hvor DTU og lokale videnspersoner holder foredrag på stadsbiblioteket;

Skabe udsmykning i det åbne byrum.

Lave workshops for unge på Medieskolen om film, om idræt og lade lokale kunstnere undervise på workshops.

Udvide af billedskolens aktiviteter.

Lave ny decentral biblioteksstruktur.

Lokal forankring inden for flere foreningers virke.

Støtteforening for museum, så lokale kan få indflydelse på museet efter museumsfusionen – professionel bestyrelse og lokal forankring.

Leve op til den demokratiske udfordring, der ligger i den professionalisering, som Kulturstyrelsens anbefalinger betyder. Foreningerne arbejder på, at deres vedtægter lever op til disse anbefalinger, og det er en udfordring både at leve op til godt lederskab som anbefalet af Kulturstyrelsen og samtidig styrke og bevare den lokale forankring.

D.      Hvordan kunne I forestille jer, at de kulturpolitiske visioner skal se ud fra centralt hold?

Kultur for alle.

Kulturen er for bredden af befolkningen.

Kultur skal skabe debat.

Kulturen skal bygges ind i vores hverdag (i byliv, vejen, skoler, off. bygninger, busstoppesteder etc.).

Savner udspil på folkeoplysningsområdet.

Trænger til nytænkning og nytænkning i det hele taget og omkring de elektroniske medier.

Nyt omkring udviklingen af civilsamfundet, hvor kulturlivet er en vigtig faktor for det at høre til og deltage. I den sammenhæng: udvikle begrebet ”det 3. sted” (hvor arbejde og hjem er 1. og 2. sted), fx biblioteker o.lign.

Vigtigt at bevare og styrke forenings Danmark, da foreningsarbejdet og de frivillige er en betydelig faktor for demokratiet.

Gode vilkår for det frivillige arbejde.

E.       Hvilke områder mener I med fordel kan udliciteres?

Pasning af idrætsanlæg, herunder rengøring.

Kultur kan ikke udliciteres. Det er ikke forretning.

Drift af forskellige kulturenheder (fx biblioteker) kan ikke udliciteres.

Eksempler på et spillested, der ville dræbes af kommercielle hensyn.

Svært at sige. Der laves allerede resultatkontrakter med nogle foreninger. Det kan godt raffineres, fx kan en betingelse for støtte være en forpligtelse til at optræde så og så ofte.

Ingen områder kan udliciteres. Udhuler demokratiet og giver ringere tilgængelighed. Kultur koster skattekroner og er vigtig for alles dannelsesproces. Skal være kommunalt anliggende for at kunne rumme vidt og mangfoldigt (det særlige, det skønne, det sære og det sjove, det uforståelige og det provokerende).

F.       Hvordan prioriterer I de enkelte kulturområder – hvad er vigtigst?

Bruger flest penge på finkultur, men vil gerne have ligelig fordeling, altså opprioritere foreningsliv og idrætsfaciliteter.

Prioriterer aktiv kultur, hvor borgerne selv gør noget.

Kultur, der både har lokalt medejerskab og samtidig har interesse ud over det lokale. Arbejder for at de kulturelle ”fyrtårne” støttes, så får man mere kulturfor pengene. Derfor ingen penge til nye og enkeltstående tiltag.

Bredden før eliten.

Lovgivnings- og bevillingsmæssigt er idrætten helt dominerende. De fleste ”frie midler” går til drift og derfor bliver de få udviklingsmidler brugt på ”Kunst og Kultur for børn og unge”, som har været temaet for vores kulturfond i 2012.

Kulturformidling prioriteres højt og meget gerne det ”skæve”.

Musikskolen nyder stor politisk opbakning.

Fritidsområdet, biblioteket og kultur, inkl. Musikskolen får hver 1/3 af et budget på 110 mio.

G.     Hvilken holdning til/erfaring med frivillige har I inden for kulturlivet?

Kæmpe ressource. I gang med at udforme frivillighedspolitik og lave konference.

Absolut et plus og en nødvendighed for at noget kan ske. De lokale grupper skal støttes.

Frivillige er helt afgørende.

Frivillighed støttes, men kommunale kerneopgaver fastholdes.

Stor erfaring. Helt nødvendigt, megen nytænkning kommer også derfra. Positivt, men også besværligt, da de kun ser på deres eget område.

Gode frivillige som gerne stiller op. Nødvendigt og giver den enkelte god mening.