At lege er at leve

En dansk kultureksport

Status: Første udkast 14. marts 2012

Tovholder: Henning Eichberg

 

Danmark brander sig i verden med leg som kultureksport. Men normalt er leg ikke tænkt med i kulturpolitikken. Her ligger en udfordring.

Kultur og kunst er i høj grad leg – men hvad er leg? Dette er sjældent gennemtænkt. Leg er bare sjov og ”fri” og noget for børn. Et ”normalt” syn er, at leg og arbejde danner en grundlæggende modsætning. Dette fortjener en kritisk diskussion.

Leg og arbejde

Man har engang sat forholdet på en formel: Hvis processen er vigtigere end resultatet, så taler vi om leg. Hvis derimod resultat er vigtigere end processen, så er der tale om arbejde. Udtrykt som skarp modsætning betyder det

-         at arbejde er placeret i nødvendighedens rige, mens leg har sit sted i frihedens rige.

-         Alvor står over for lyst.

-         Den rationelle produktion er grundforskellig fra ”irrationel” leg.

-         På den ene side foregår der arbejdet under kontrol, på den anden frembringer legen (og lever af) overraskelse.

-         Produktivt arbejde står over for uproduktiv leg – og det ”uproduktive” indgår ligefrem i definitionsforsøg om, hvad leg er for noget.

Men ved nærmere betragtning er sagen mere sammensat. Forholdet mellem leg og arbejde kan for eksempel problematiseres ved at inddrage sporten. Sporten er ikke bare en fortsættelse af gamle lege – det være folkelige lege eller rituelle lege som de antikke Olympiske lege. Sport udfoldede sig først i det senere 1700-tallet i England og senere på kontinentet som en specifik måde gennem bevægelseslege at producere resultater i centimeter, gram, sekunder eller points på. Stopuret blev udviklet siden 1730’erne og snart en ikon for sporten: måling, kvantificering, rekordproduktion. På denne måde blev ældre lege transformeret fra leg og fest til produktivt arbejde. Bolden – endnu i dag det mest udbredte redskab for leg – blev til et instrument til at producere målbare resultater, til at konstruere hierarkier af ranking og succes. Sport voksede frem af produktivismens konfiguration og blev den industrielle produktions ritual.

På den anden side har man – især fra nymarxistisk side – prøvet at placere idrætten i et område, som man kaldte for reproduktion – produktionens bagside. Som reproduktiv aktivitet ville idræt og sport således mødes med leg og spil – som fritidsbeskæftigelse. Også her indgik sporten altså i produktivismens konfiguration, bare på en anden måde. Hele problematikken omkring sporten som produktionsform eller som reproduktionskraft er imidlertid afhængig af, at man ved, hvad produktion og produktivitet er. Ved man det?

Rasmus Klump udfordrer

En anden problematik mellem leg og arbejde end sporten viser Rasmus Klump og vennerne, der bygger skibet ”Mary”. Skibsbyggeri er et klassisk stykke arbejde. Det gør man på værft, og skibsværftet danner billedet på landets produktion. Men i Rasmus Klumps tegneserie for børn, er arbejdet en leg. Og figurernes latter bekræfter dette.

Ved siden af selvets og fremskridtets konfiguration står altså en konfiguration med arbejde, produktions og reproduktion i centrum. Fremskridt, selv og produktion er kernebegreber i den moderne tænkning gennem industrikulturens tohundrede år. De kan ikke tages som givet, da de både historiske og samfundsmæssigt er relative.

Samlet står man derfor med en filosofisk udfordring: Leg og arbejde – er der måske noget tredje? Spørgsmålet bekræftes gennem empiriske forhold i vores nutid. Der går mere og mere leg i produktionen – man taler om arbejdets legificering (playification). Eller er det bare arbejdspsykologisk skønmaleri, der vil sælge arbejde som leg? I så fald ville man i det gammel-moderne sprogbrugs baner kunne tale om ”produktiv leg” – men dette modsiger den gængse definition af leg som ikke-produktiv aktivitet.

Men, som sagt, det er slet ikke klart, hvad produktion og produktivitet er (og så reproduktion). Økonomernes debat om dette, den såkaldte produktivitetsstrid, rasede gennem 1800-tallet og blev omkring 1900 afbrudt som uløselig. Det klassiske spørgsmål under diskussionen var, om læreren lavede produktivt arbejde (lige som bonden og arbejderen – som man var enige om). Og hvad med bureaukraten? Og soldaten? Og den prostitueredes sexarbejde? Findes der måske uproduktivt arbejde?

Lege ud til verdenen

Netop for Danmark er denne diskussion ikke kun teoretisk. Der går kulturpolitik i den.

Danmark satser som national kultur og som konkurrencestat under globaliseringens vilkår i høj grad på at markere sig gennem leg. Leg får dermed en direkte eller indirekte økonomisk betydning.

-         Odense by brander sig som ”legens by” ved at bruge H. C. Andersens ord: ”At lege er at leve”. Dette står pars pro toto for lille Danmarks branding på verdens plan.

-         Konkrete eksportartikler er legeklodser fra Lego og legestativer fra Kompan,

-         tegneserien ”Rasmus Klump” og

-         forskellige teknologiske lege, fra GPS-lege til robot-lege.

-         Computerspillet Limbo vakte international opmærksomhed med dets navnløse lille dreng, der bevæger sig rundt i en sort-hvid verden præget af en uhyggeligt ekspressionistisk stemning.

Denne slags lege-eksport er ikke kun en sag for det kommercielle marked.

-         Den nordiske skrammellegeplads blev en eksportartikel i det pædagogisk-kulturelle felt, der satte Danmark på playwork’s verdenskort.

-         KaosPiloterne brugte leg til en international kreativitets- og iværksætteruddannelse.

-         Den International Legepark i Gerlev fornyede de traditionelle landsbylege.

-         Og på Balkan og i Transkaukasien tog man med Open Fun Football Schools legende fodbold som udgangspunkt for fredskultur.

Dette og andet har affødt tanken om at gøre Danmark til foregangsland for den folkelige breddeidræt. Det ser ud, som om der i forhold til legen det civile samfund går hånd i hånd med markedet og det offentlige. Og med de royale:

Shanghai World Expo 2010: Prins Henrik med en gammel landsbyleg fra Gerlev Legepark

Leg som kritik

Dermed bliver kortene blandet på ny hvad angår vor forståelse af leg i forhold til produktion, økonomi – og kritik. Hvis Danmark bringer legekultur til verden, er der så tale om leg som produkt? Er leg og legekultur en del af den (sen-) industrielle, kapitalistiske produktivisme og dens globalisering? Eller er der en kritisk pointe i legen, som overskrider den klassiske kapitalistiske produktions rammer?

Den traditionelle kulturkritik ville med blik på legens produktivering sige: ”Leg var engang ren og ubesmittet, men den bliver nu uren og afsporet.” En legeforsker har derimod sagt: “Det modsatte af leg er ikke arbejde, men depression” (Brian Sutton-Smith). Her er legens sted i kulturen og dens udfordring til kulturpolitikken.