Aktiv sprogpolitik

Status: Første udkast 30. marts 2003 og  23. januar 2004; lettere revideret 27. november 2012

Tovholder: Ole Sohn
Dansk sprog og de andre

Når vi taler om det danske sprog, er det også vigtigt, at vi absorberer nye ord, også nye ord fra den store verden. Hvordan skulle vi ellers kunne kommunikere ordentligt med hinanden, hvis ikke vi havde de arabiske ord som gummi og sukker eller nogle af de nyere arabiske ord som pitabrød, kebab og shawarma?
Derfor er det jo ikke et spørgsmål om, at man skal værne så meget om de gamle danske ord, at vi ikke er i stand til at kommunikere med hinanden i nutidens Danmark. Men samtidig er det også vigtigt at understrege, at dansk er et sprog af høj kvalitet. Det er under konstant udvikling, og det er bærer af vores fælles værdigrundlag.
Det er gået op for flere og flere, at det er nødvendigt, at vi skal have formuleret en sprogpolitik, en aktiv sprogpolitik, for at vi kan fastholde og udvikle det danske sprog i en globaliseret verden.
Det er vigtigt, at det sprog, der bruges til kommunikation, giver de optimale muligheder for at udtrykke sig præcist ved hjælp af sprogets mange nuancer. Det kræver, at sproget er levende, og at sproget er under konstant udvikling på sine egne præmisser og ikke på andre sprogs præmisser.
Sproget har også en stor betydning for kunsten, netop fordi de dybeste, de inderste, de nuancerede, de mest præcise udtryk kan komme bedst frem i litteraturen, på teateret, i filmen, musikken osv., netop når man formulerer sig på sit modersmål.

For en aktiv sprogpolitik

Vi skal have en aktiv sprogpolitik, der bygger på præmissen, at dansk også i det 21. århundrede skal være et komplet og samfundsbærende sprog, at vi arbejder for, at det offentlige dansk skal være korrekt og velfungerende, og at vi arbejder for, at alle skal have ret til et sprog, dansk modersmål og fremmedsprog.
Globaliseringen forandrer den sproglige situation for dansk. På flere og flere områder især inden for videnskab, erhvervsliv og højere uddannelse benyttes engelsk i stigende grad, da det giver øget mulighed for samarbejde på tværs af nationale og sproglige grænser.
Denne udvikling skal naturligvis ikke stoppes – tværtimod. Men vi er nødt til samtidig at sige, at der skal udvikles en bevidst sprogpolitik, som gør, at vi undgår, at stadig større dele af samfundet bliver engelsksprogede, for det kan indebære en fare for en deling af samfundet, hvor eliten inden for erhvervsliv og videnskab bliver engelsksproget, hvilket hæmmer udviklingen og sammenhængskraften i det danske sprog. Af hensyn til både videnskaben og erhvervslivet er det utrolig vigtigt, at der er en sammenhængskraft med den øvrige del af samfundet.
Vi mener, det er vigtigt, at rammerne for en aktiv sprogpolitik formuleres i en sproglov. Vi mener også, det er vigtigt, at vi får udviklet en parallel sproglighed, så vi på den ene side undgår domænetab og sørger for, at dansk også fastholdes som et videnskabssprog, men vil samtidig på den anden side også understrege vigtigheden af, at vi i den globaliserede verden, vi lever i, også styrker undervisningen i verdenssproget, i engelsk – det er måske godt, at franskmændene og tyskerne ikke lige hørte denne sætning – og i øvrigt også i en række andre fremmedsprog, så vi kan kommunikere ordentligt både på dansk og på engelsk i den tid, der kommer.

Sprog og identitet
I grundskolen lægges der sjældent an til eller fremhæves mulighederne for leg og fysisk udfoldelse, men alene at man skal sidde på sin numse, og så skal man høre efter, fordi der skal være mere faglighed, der skal være trinvise mål, der skal være slutmål, man skal bare have noget ind i hovedet. Modtager man kun information, ville samværet mellem mennesker blive fattigt.
Derfor er det vigtigt med en aktiv sprogpolitik. Dansk er et sprog af meget høj kvalitet, det er under konstant udvikling, og det er bærer af vores fælles værdigrundlag. Det skal det selvfølgelig vedblive med at være
i en stadig mere globaliseret verden, og netop derfor har vi behov for en aktiv sprogpolitik. Det skal være en sprogpolitik, som sikrer det danske sprog på en måde, der giver sproget nogle rammer, inden for hvilke det kan udvikle sig, men det er også vigtigt, at det sprog, vi bruger til kommunikationen, altså dansk, gives optimale muligheder, netop for at man kan udtrykke sig præcist. Det kan man gøre ved brug af det danske sprogs mange nuancer. Men det kræver jo, at sproget er levende, og det kræver, at sproget er under konstant udvikling på sine egne præmisser og ikke på andre sprogs præmisser. Dertil kommer – og det synes jeg er nok så væsentligt, og det er også lidt som opfølgning på regeringens redegørelse – at sproget jo har utrolig stor betydning for kunsten, fordi de dybeste, mest nuancerede og præcise udtryk kommer bedst frem i litterære kunstværker, der er skrevet på modersmålet. Det er på den baggrund, vi mener der er behov for, at vi har en aktiv sprogpolitik, der bygger på, at dansk fortsat skal være et komplet og kulturbærende sprog, at det offentlige dansk skal være korrekt og velfungerende, og at alle i samfundet har ret til et sprog, dansk modersmål og fremmede sprog. Vi ville faktisk meget gerne gå videre end det, regeringen lægger an til i de meget velmenende ord, som står i rapporten. Enkelte af delene må man henvise til konkrete initiativer – det er vi selvsagt uenige i – men som hovedoverskrift er der en lang række velmenende anbefalinger og overvejelser i redegørelsen. Men vi mener faktisk, at der er behov for, at vi får en aktiv handlingsplan, som bliver bygget ind i en sproglov, der skaber rammerne for den aktive sprogpolitik. Vi mener også, det er vigtigt, at der heri fastslås, at der skal være parallelsproglighed, så man undgår domænesalg af dansk. Man kan generelt sige, at formålet med en sproglov skal være at styrke det danske sprogs position og sikre, at det kan bruges, og at det bliver brugt. En styrkelse af modersmålet styrker identiteten, den individuelle og samfundsmæssige forståelse, og den sikrer en nuanceret og tilbundsgående udtryksevne. Vores sprog er bærer af al den indsigt, vi har samlet os igennem tiderne. Derfor kan vi kun for alvor gøre os gældende internationalt ved at have et stærkt kendskab til og en fornemmelse af vores eget modersmål. Evnen til globalisering kræver faktisk et meget stærkt fundament, og kun med et sikkert fundament i modersmålet er vi i stand til at lære andre sprog. Det er en af de ting, vi mener der skal være i rammerne for en sproglov. Vi mener også, det er vigtigt, at vi sikrer en parallelsproglighed, og det skal vi gøre for at undgå domænesalg til engelsk, som er naturligt at bruge på en lang række offentlige institutioner og inden for erhvervslivet. Det er vigtigt, at vi sikrer parallelsproglighed, bl.a. ved at videnskabelige afhandlinger skrives på dansk og oversættes til engelsk, eller at man som minimum udarbejder et resumé af en engelsksproget afhandling på dansk. Det vil netop være med at sikre, at dansk fortsat kan fastholdes som et videnskabssprog.

Dansk under globaliseringens vilkår

Hvis vi ikke aktivt satser på parallelsproglighed mellem dansk og engelsk, vil vi i fremtiden se domæne efter domæne blive tabt for dansk med deraf følgende kundskabstab og øgede sociale skel i samfundet.
Det er vigtigt, at der kommer nogle meget kraftige opfordringer til erhvervslivet om, at man bruger dansk som sprog i virksomhederne; ikke sådan, at man ikke kan gøre sig gældende internationalt, men det kan være i annoncer, det kan være i dagligdagssprog på virksomheden, at man også fastholder dansk her.
Vi mener også, netop når vi nu skal styrke det danske sprog og fundamentet i en globaliseret verden, at der er behov for, at vi får flere mindst tosprogede. For hensigten med at fremme parallelsprogligheden er ikke kun at styrke det danske sprog, men også at sikre, at flest muligt tillige behersker verdenssproget engelsk og kan bruge begge sprog i forskellige situationer. Derfor skal engelskundervisningen også styrkes. Og i lyset af globaliseringen bør alle have mulighed for at tilegne sig endnu et fremmedsprog. Det kan ud over hovedsprogene spansk, fransk og tysk eksempelvis være arabisk, tyrkisk, urdu, farsi, somali, kinesisk eller vietnamesisk.
Konkrete initiativer til opfølgning af den aktive sprogpolitik bør være elementer i en aktiv sproglov.

Der har været taget fire konkrete initiativer som eksempel. For det første at den sproglige uddannelse af dansklærere i folkeskolen og gymnasielærerne skal højnes, og at der sikres gode muligheder for løbende efteruddannelse, og hermed er der også behov for øgede midler hertil.
For det andet at der skal sættes fokus på dansk. Det kan man gøre bl.a. ved at udskrive prisopgaver, udgive tidsskrifter om forskellige tiltag, og vi mener, at der i forbindelse med den europæiske sprogdag den 26. september hvert år bør uddeles en årlig pris til et vigtigt værk skråstreg forskningsprojekt – for nu at bruge det nydanske sprog – på eller om dansk.
For det tredje mener vi, at vi for at stimulere alle befolkningsgruppers interesser for sproget skal bidrage til at markere verdens bogdag den 23. april med initiativer, der kan fremme læsning af dansksproglig litteratur, ikke mindst blandt børn og unge. Så også her vil vi komme med et initiativ om, at vi fra det officielle Danmarks side understøtter verdens bogdag den 23. april med konkrete initiativer.
For det fjerde at der skal ske en styrkelse af støtten til dansksproget litteratur, musik, teater og film, fordi de alle sammen er vigtige elementer i styrkelsen af det danske sprog og sikrer, at vi kan udfolde det i denne aktive globaliserede verden, men nok så vigtigt sikrer, at dansk bliver et fortsat kulturbærende sprog, som bliver brugt i hele samfundet.