Velkommen

Kulturpolitik.dk er for politisk diskussion og udvikling.

Her vil blandt andet være et idëværksted, hvor vi giver visioner for kulturens forskellige områder. Visionspapirerne vil være i forskellige stadier. Af deres status fremgår, om papiret er et første udkast og om hvornår og hvorledes det er blevet bearbejdet videre. Færdigt bliver det aldrig – hvis det er tæt på en endelig udgave, forandrer virkeligheden sig og visionen må revideres.

Kommentarer til de enkelte oplæg er velkommen, og forslag om nye udækkede emner er selvfølgelig velkomne.

————————————————————————————————————————

Kultur og integration – hvad gør vi?

Det viktigaste är att vi är olika. For annars vet man inte, vem som är vem.

Klara, 5 år, Norge

Migrationsbevægelserne vender op og ned på vore danske – og på de europæiske – forhold. Måske er de epokegørende. Men mainstream-debatten og den offentlige opmærksomhed er gearet ret ensidigt.

Dominerende er den offentlige fokus på flygtningetal og migrationskontrol. Her taler man om tilgangsbegrænsninger, nationale og europæiske grænsekontroller, overgrænser og EU-kvoteregler, samt om sorteringen mellem flygtninge (som har asylret) og fattigdomsmigranter (som afvises). Jo, der må være grænser for vandringsbevægelserne. Men denne begrænsning er en sag af statslig administration, som, hvis vi ikke passer på, nemt reducerer mennesker til tal. Emner som kontrol og begrænsning er vigtige, men de ligger uden for kulturpolitikkens felt. De har imidlertid en indirekte betydning, nemlig for den angstkultur, der er vokset frem – og som den borgerlige højrefløj opdyrker og valgstatistisk profiterer af.

Noget andet er den omgang, som vi på dansk grund udvikler og gestalter mellem ”etniske danskere” og ”de andre”, indbyrdes. Gennem integration og inklusion kan det forhindres, at et parallelsamfund opstår, som ellers gennem isolation ville skabe splittelse og vold. Det mellemfolkelige møde på dansk grund er en kulturel sag, som forbinder kulturpolitik og det civile samfund. Af disse forhold afhænger vor folks sammenhængskraft og kulturelle fremtid.

Hidtil har indvandringen og dens politiske og administrative håndtering udviklet sig til en social katastrofe. Her drejer der sig en spiral af fremmedgørelse. Angst og bekymring i den danske befolkning, især blandt de socialt svage, tages ikke alvorligt, men udnyttes partitaktisk ved at råbe op for grænsekontroller og stramme regler for opholdet i Danmark. Og der opbygges en demonstrativ uvenlighedskultur, hvor Danmark viser verden et hæsligt billede: Se, vi er ikke venlige – vi holder jer ude! Men folk bliver til tabere på begge to sider, både migranterne, som fattiggøres, og etniske danskere, som bliver vrede.

Nye spørgsmål til eftertanke

Situationen udfordrer os som socialister på den teoretiske plan. Vi har behov for en ny og selvkritisk eftertænksomhed og må stille os ubekvemme spørgsmål.

Hvilken betydning har folk og etnicitet? På venstrefløjen har man nogle gange negligeret det nationale spørgsmål. Nu stiller det sig i ny form, og vi kommer ikke uden om identitetsspørgsmålet: Hvem er vi da selv i grunden? Og hvordan vil vi, at vores Danmark ser ud i fremtiden? Disse spørgsmål skal ikke overlades til højre-populisterne, som kun har ét svar parat, som går på eksklusion. Men vi har særlige danske ressourcer for at kvalificere identitetsdebatten som sammenhængsdebat, herunder det grundtvigske folkebegreb, arbejderbevægelsens solidaritetstradition, redningen af de danske jøder under nazismen, begrebet om det mellemfolkelige – og at vi selv bærer folkebegrebet i SF’s navn.

Hvilken betydning har religion i samfundet, og hvilken rolle burde religion spille? Venstrefløjens fritænkere er en vigtig intellektuel tradition, men man skal ikke blive fristet til at danne (alternative) trosforestillinger. Er måske tro ens personlige sag – mens religion er noget, som flere er sammen om? Hvad er altså religion i et socialt og et materialistisk perspektiv? Religion kan i hvert fald ikke længere betragtes som bare en fortidssag. Og hvad betyder det, at religion aldrig er noget i éntal, men i flertal – hvilket gælder for den kristne religion lige som for Islam?

Ud fra et humanistisk menneskesyn står bestemte rettigheder – religionsfrihed, kvinderettigheder, rettigheder for seksuelle mindretal – ikke til debat. Men: Tilsløring, håndsrækning mellem folk af forskelligt køn – hvor går grænserne? Meningsfrihed og frihed for religionskritik, ja – men hvad med antisemitiske eller antimuslimske karikaturer?

Der er vigtige sammenhæng mellem klasse og etnicitet. Det gælder især i forhold til den fremmedgørelse, som det kapitalistiske konkurrencesamfund og dets hierarkiske klasseopdeling medfører. Alligevel er den fremmedgørelse, som migranter oplever, ikke identisk med den fremmedgørelse, som etniske danskere oplever. Hvad betyder det – ikke mindst for klassekampen?

Sprog, arbejde, samliv

På en anden plan – skønt sammenhængende – er den praktiske socialistiske kulturpolitik udfordret. Hvad betyder integration i migrationstider, især når vi tager SF’s kulturpolitiske pejlemærker alvorlige: dannelse, tilgængelighed, mangfoldighed, medborgerskab og kulturel kvalitet?

Det danske sprog er grundlæggende for vor sammenhængskraft som folk. Og sproget er mere end et instrument for kvalificeringen af arbejdskraft: Fælles sprogforståelse er en forudsætning for en ligeværdig omgang med hinanden. Sproget er også mere end vokabular og grammatik – og dette viser sig i sang. Synger vi med migranter i SFOF’s sprogskoler? Venligboerne som græsrodsbevægelse i det civile samfund er en vigtig ressource til det at tale sammen. Dansk sprog spredes gennem levende vekselvirkning, ikke gennem bureaukratiske påbud og krav – og flersproglighed er en gevinst. Hvad gør vi ved det?

Integration foregår på arbejdspladserne. Dette er ikke kun et arbejdsmarkedsproblem og et økonomipolitisk problem af outsourcing, hvor kapitalistiske interesser lader arbejdspladser forsvinde til lavlønsområder. Det er også et spørgsmål om arbejdspladskulturen. Hvad betyder det konkret?

Integrationen sker ikke mindst der, hvor vi bor. Vi har problematiske erfaringer med ghetto-byggerier – og på den anden side ser det lysere ud, når man bygger integreret som i Blangstedgaard (Odense). Her ligger blandt andet en arkitekturpolitisk udfordring. Og i flere danske udkants-landsbyer, som er truet af affolkning, butiksdød og skolelukninger, har man samlet gode erfaringer med folk fra fjerne egne. Dette ligger på linje med, hvad man har set i den svenske by Röstånga, hvor folk har købt gamle, forfaldne huse og sætter dem i stand med hjælp af flygtninge fra de nærliggende asylcentre.

Udfordringen har ikke mindst kønspolitiske dimensioner. Og: Der findes intet ”æresmord” – mord mod kvinder (lige som mod mænd) har ikke med ære at gøre, og vi kan ikke acceptere kulturelle begrundelser for det. Der er ingen tvivl om, at nogle migranter kommer med forestillinger om kønnenes forhold, som strider mod de landvindinger, som vi – med større besvær – har opnået i dansk kultur. Men i stedet for at hakke ned på ”de andre” gælder det om at se kvindernes ligeret som fælles opgave, som vi også i dansk kultur endnu er langt fra at have løst. Hånd i hånd især med kvinder fra de fjerne egne…

De danske folkehøjskoler er en vigtig ramme for integrationen. Her har man erfaringer med forholdet mellem det folkelige og det mellemfolkelige, som det udvikler sig gennem samliv og personlig udvikling. Men hvor går grænserne for, hvad højskoler – lige som folkeskoler – kan magte? Her mødes kultur- og dannelsespolitik.

Moskeer kan berige det danske kulturlandskab mere end rockerborge og bandehovedkvarterer (eller visse supermarkeder?). Fra den dansk-jødiske historie ved vi, at synagoger på dansk grund har gavnet integrationen – som nemlig ikke er det samme som assimilation. Hvad kan vi gøre for, at moskeer oprettes i integrationens ånd – og ikke medvirker til et parallelsamfund, der yngler fanatikere?

Idræt, folkelig festkultur – med traditioner som i Fagenes Fest, Landsstævner og Store Legedage – og frivillige foreninger danner vigtige rammer for inklusionen. Men også etnisk selvorganisering har ofte haft integrationsvirkning – jødisk idræt og grønlændernes huse er eksempler. Her ligger bl.a. en idrætspolitisk udfordring.

En århundreds opgave?

Ud fra et engageret kultursyn kan indvandringskrisen og den medfølgende sociale katastrofe vendes til positiv energi. Forskellighed med respekt er en kulturel opgave. Den udgør det nye national-folkelige spørgsmål: Hvordan vendes angstkulturen til national velkomstkultur – for ”de andre” og for os selv? Og hvordan gør vi det konkret?

Ganske vist findes der for de nye kulturpolitiske udfordringer ikke nemme løsninger. Kulturelle processer udvikler sig mellem det politiske niveau og det civile samfund, som ikke kan – og ikke skal – styres ovenfra. Socialistisk velkomstkultur og kulturel integration kræver tid, og der kan bestemt forventes konflikter. Men her ligger en århundreds opgave, som – med blik på fremtidige generationer – har langt dybere betydning end pigtråd ved grænserne.

____________________

Dette arbejdspapir blev diskuteret i SF’s Udvalg for Kultur og Idræt den 15.3.2016. Det blev understreget, at notatet ikke forholder sig til flygtninge- og migrationsspørgsmål generelt, men tager stilling til det specifikke forhold mellem kultur og integration.

Henning Eichberg

 

kunstens-regler

Tom Jørgensens har skrevet en debatbog om billedkunstens verden. Om kunstens Parnas, om kunst og penge, snobberi og formidling, god kunst – dårlig kunst. Tom Jørgensen har et indgående kendskab til den danske kunstscene. Han er kunstanmelder på Jyllandsposten, redaktør på Kunstavisen og på “101 kunstnere” – bøgerne. Fra 1998 til 2002 var han tillige kunstanmelder på Ekstra Bladet.

60 sider. P.S. Hansens Forlag.

BKSseminarJanuarx2014

Samfundets idræt er en bog om forholdet mellem idræt og politik. Den kobler sig til en aktuel debat om idrættens støttestrukturer i Danmark. Bogen har til hensigt at kvalificere en sådan debat ved at skabe produktive forstyrrelser i vores forestillinger om og diskussioner af idrættens rolle i samfundet – og samfundets rolle i forhold til idrætten.
Bogen byder på ni selvstændige artikler med forskellige analytiske vinkler.

BKSseminarJanuar2014

Antologien ’Tics, træning og tango – bevæggrunde for bevægelse’ beskæftiger sig med en række forhold, der har betydning for, hvor meget vi bevæger os, og – ikke mindst – hvordan vi har det med at bevæge os. Med emner som ufrivillige tics, træning i byens rum og argentinsk tango, forholder antologiens bidragsydere sig kritisk til den individuelt fikserede forståelse, der hænger sammen med begreber som ’livsstil’ og ’motivation’.
Antologien viser, hvordan bevæggrunde udspiller sig i et komplekst samspil mellem blandt andet, historiske forhold; kulturelle og subkulturelle koder; personlige og sociale relationer; samt både før-refleksive og refleksive processer for den enkelte.

___________________________________________________________________________

Altinget har lanceret en sektion med kultur

Nyhedsportalen Altinget har lanceret en ny portal, som skal handle om kultur. Det bliver i modsætning til hovedportalen en betalingsportal, hvor man skal tegne sig for et abonnement; man kan dog få en måneds gratis prøve.

Kultursektionen udkommer hver mandag med overblik over den kommende uge, og hver tirsdag findes der debat om aktuelle emner inden for kulturområdet.

Afdelingens unge redaktør, Per Bang Thomsen, er uddannet fra RUC og har tre researchere til at hjælpe sig.

Hvis Altinget kan få sektionen til at hænge sammen økonomisk (abonnementer + (stillings)annoncer) er det sikkert, at en god del af den politiske diskussion kan gå igennem mediet.

www.altinget.dk